LANDSDÆKKENDE KIRURGISK ØJENLÆGEKLINIK
Vores værdier
SPECIALISEREDE FAGFOLK
Øjenlægernes Center drives af få dybt specialiserede fagfolk (nogle vil kalde os “nørder”) med høj faglig kvalitet som absolut kerneværdi og ønsket om og evnerne til at give dig optimal og tryg behandling. Vores “mantra” er udelukkende at tilbyde behandlinger, som vi selv vil anbefale vores egen familie og venner at få foretaget, og vi har tilknyttet nogle af landets mest erfarne og aktive danske øjenkirurger. Flere fra vores personalegruppe, lægekolleger og tætte familiemedlemmer har allerede gennemgået vores unikke kvalitetsbehandlinger.
PERSONLIGT BEHANDLINGSFORLØB
Hos os er du sikret et personligt tilrettelagt behandlingsforløb, hvor du er i tæt kontakt med optometristen/kirurgen lige fra forundersøgelsen til sidste efterkontrol. Du får fra start til slut præcis information om behandlingen, fordele og risici, og vi giver os god tid til at svare på alle dine spørgsmål. Vi slipper dig ikke før, du er helt i mål.
KONKURRENCEDYGTIGE PRISER
Ved Øjenlægernes Center anvender vi det bedste, mest avancerede og dyreste udstyr, som gør det muligt at få alle kunder helt i mål, men da vi har valgt at minimere udgifter til husleje, administration og markedsføring, kan vi alligevel tilbyde disse højteknologiske, gennemtestede og sikre behandlinger til konkurrencedygtige og let gennemskuelige priser.
Eneste private klinik der tilbyder ReLEx smile i København
Mød vores dygtige medarbejdere.
LEDER AF LASERBEHANDLINGERNE
Laserbehandlingerne ved Øjenlægernes Center foretages af øjenkirurg, dr.med. Sven Asp, som igennem mere end 9 år var laserkirurg ved Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Øjenafdelingen ved Aarhus Universitetshospital er Nordeuropas førende indenfor øjenlaserbehandlinger.
EUROPAREKORD I ANTAL UDFØRTE RELEX SMILE BEHANDLINGER
Sven Asp har udført mere end 15.000 øjenlaserbehandlinger, og har anvendt alle de førende teknikker. Han har foretaget mere end 12.000 ReLEx smile behandlinger (nordeuropæisk rekord).
Operationerne ved Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital danner grundlag for ZEISS's godkendelse af smile proceduren i USA (FDA-godkendelse).
Sven Asp
Laserkirurg, øjenkirurg, dr. med.
STOR ERFARING INDENFOR REFRAKTIV KIRURGI
Optometrist Lise Løfstrøm er en af landets førende indenfor den refraktive kirurgi med mere end 20 års erfaring på området. Hun har været ansat ved Øjenlægernes Center i næsten 10 år og er kendt som en meget erfaren og kompetent optometrist, der yder optimal og venlig patientservice.
Lise foretager forundersøgelser og kontroller i København.
Lise Løfstrøm
Optometrist
INDLEDENDE KONTAKT MED INTERESSEREDE PATIENTER/KUNDER
Sekretær Lisbeth Elsager tager sig af den indledende kontakt med interesserede vores patienter/kunder og informere om det praktiske i forbindelse med undersøgelse/behandling.
Lisbeth er altid klar til med hjælp og et smil, både i receptionen og i telefonen.
Lisbeth Elsager
Sekretær